ADHD og Angst
ADHD og angst
Angst er den mest almindelige psykiske lidelse i Danmark. Angst kan opstå, når man bliver belastet, og derfor er angst ofte et symptom ved andre psykiske sygdomme, herunder ADHD.
Mange unge og voksne med ADHD og ADD oplever ofte angst, som kan manifestere sig på forskellige måder og føles meget overvældende. Ofte ved du på forhånd, hvad der udløser din angst, for eksempel i bussen, når du handler ind, i sociale situationer eller når du skal tale foran fremmede. Uanset hvornår angsten opstår, kan det være betryggende at have nogle effektive strategier til at håndtere den.
Hvad er angst?
Angst er en naturlig følelse ligesom vrede, glæde, jalousi og andre følelser. Men nogle gange udvikler angsten sig til en angstlidelse. Angst er en naturlig reaktion på noget, vi oplever som farligt. Angsten er faktisk rigtig smart fordi den sikrer, at man reagerer hurtigt og instinktivt, og at man fx flygter eller forsvarer sig, når man føler sig truet. Udfordringen opstår, når vi begynder at opleve angst i situationer, der ikke burde udløse angst – fx hverdagssituationer som når vi handler ind eller tager offentlig transport.
Angst er den mest almindelige psykiske lidelse i Danmark. Angst kan opstå, når man bliver belastet, og derfor er angst ofte et symptom ved andre psykiske sygdomme, herunder ADHD.
Metakognitiv terapi og angst
Ønsker du at slippe fri af angsten, stoppe med at bruge timevis på bekymringer og overtænkning, og begynde at leve livet på dine egne betingelser uden at undgå steder og situationer på grund af angst? Så kan metakognitiv terapi være den rette løsning for dig. Metakognitiv terapi er en banebrydende metode til behandling af angst. Sammen skræddersyr vi et forløb, der tager udgangspunkt i din unikke livssituation og støtter dig præcis der, hvor du har behov for det.

Hvorfor får man angst?
Tidligere var man af den overbevisning, at angst handlede om ubearbejdede traumer fra fortiden. Man mente, at disse traumer til sidst fyldte så meget, at man udviklede angst.
Den nyeste forskning peger på, at vi ikke skal se sindet som en rygsæk, der skal tømmes. Vi skal altså ikke bearbejde alle traumer og tanker for at slippe af med psykisk mistrivsel. Vi skal prøve at se sindet som en si, hvor vores oplevelser og tanker siver igennem, hvis vi formår at lade dem være. Hjernen sørger selv for at det sker, når den får ro.
Angst opstår, når vi giver for meget opmærksomhed til vores tanker, følelser og kropsfornemmelser. Hvis vi bekymre os mange timer dagligt, hvis vi prøver at forberede os på alle tænkelige scenarier og hvis vi undgår ubehagelige tanker og situationer – ja så virker det modsat. Vi bliver simpelthen fanget i tankemylderet og udvikler symptomer som på angst.
Bekymringer kan udløses af mange forskellige årsager og der kan være mange grunde til, at man ender i en ond spiral af tankemylder. Det kan fx være pres på arbejdet, konflikter med familie og venner, arbejdsløshed, ukomfortable sociale situationer og sygdom i familien og meget andet.
